Produkter
Få hjælp
Om 1,5°
Om 1,5°
Vores partnere
Presse & Artikler
Om 1,5°
Erhverv
Erhverv
Erhverv
Produkter
Få hjælp
Om 1,5°
Om 1,5°
Vores partnere
Presse & Artikler
Om 1,5°
Erhverv
Erhverv
Erhverv
For at hjælpe dig med at finde ud af, hvilke solceller der passer bedst til dig, har vi her på siden samlet en masse information om de forskellige typer af solceller.
Vores håb er, at du med denne gennemgang kommer hele vejen rundt, så du får et overblik over, hvilke solcelletyper der findes, og hvilken type der passer perfekt til dig.
Hos 1KOMMA5° får du solcellepaneler fra verdens førende producenter, som er eksperter i at skabe solceller af højeste kvalitet. Vi garanterer de længste garantier, den nyeste teknologi, høj ydeevne og lang holdbarhed.
Solceller fra verdens førende solcelleproducent, SunPower Maxeon.
Shingled Cell TOPCon-teknologi
445 Watt Peak
30 års produktgaranti
30 års ydelsesgaranti – min. 87% ydelse derefter
30 års servicegaranti
Udelukkende ikke-kinesisk silicium
Den nyeste model af vores flagship-panel. Produceret under etiske forhold og helt uden CO2-udledning, leverer panelet markedsførende ydeevne med branchens bedste garantier.
450 Watt Peak
30 års produktgaranti
30 års ydelsesgaranti
N-Type TOPCon half-cut solcelleteknologi
Produceret af 1KOMMA5°
SunPower Maxeons flagship-panel, der betegnes som verdens bedste solcellepanel.
Maxeon-solceller
420 Watt Peak
40 års produktgaranti
40 års ydelsesgaranti – min. 88.3% ydelse derefter
40 års servicegaranti
Udelukkende ikke-kinesisk silicium
Monokrystallinske er den mest populære og udbredte type af solcelle – både herhjemme i Danmark og i udlandet. Det skyldes den simple årsag, at monokrystallinske solceller tilbyder en udsøgt kombination af høj effektivitet, lang levetid og et ensartet visuelt udtryk.
Selvom monokrystallinske solceller er lidt dyrere sammenlignet med nogle af de øvrige solcelletyper, opvejer effektiviteten og levetiden, prisen. Langt de fleste solceller, du finder på markedet, er derfor også monokrystallinske solceller.
Afhængigt af, hvilken type monokrystallinsk solcelle du vælger, er effektiviteten på omkring 20-23%.
Der findes nemlig monokrystallinske solceller i flere varianter, hvor navnet "monokrystallinske" egentlig bare er et udtryk for “overkategorien”. Du kan således også finde nye og moderne “under-varianter” som:
Half-cut
Shingled cell
Back Contact (Maxeon-celler)
Polykrystallinske solceller har to specielle karakteristika: deres unikke blå udseende og deres lave pris.
Mange ser måske ordene lav pris og tænker: Bingo! Det er det rette valg for mig. Men før du lader dig forblænde af den lave pris, bør du vide, at den lave pris kommer med et kompromis. Og det er desværre et ret stort og vigtigt kompromis.
Polykrystallinske solceller er nemlig væsentligt mindre effektive sammenlignet med monokrystallinske solceller. Typisk har de en effektivitet på 14-16%, hvilket er langt fra de monokrystallinske solcellers effektivitet.
Selvom de er billigere at købe nu og her, bliver besparelserne altså tilsvarende mindre på lang sigt, hvorfor det sjældent kan betale sig.
På lignende vis dimensionerer man oftest et anlæg ud fra panelets Watt Peak, her hvor du for at opnå en korrekt dimensionering med Polykrystallinske solceller, oftest bare vil skulle tilføje flere solcellepaneler.
Priser og omtale i medier.
Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.
Overvejer du at investere i et intelligent energisystem? Vi hjælper dig med at skræddersy det perfekte energisystem til dit hjem, så du er sikret den grønneste og billigste energi muligt.
Vi hjælper med papirarbejdet og står altid klar med personlig rådgivning. Uanset om du har spørgsmål eller brug for service, kan du altid regne med vores hjælp.
Vi sikrer en gnidningsfri levering og installation af dit skræddersyede energisystem. Fra dag ét kan du høste fordelene ved billig og grøn energi i dit hjem.
Tyndfilmssolceller – også kaldet amorfe solceller – er den tredje og sidste af de tre overordnede typer af solceller. Hvor de andre typer af solceller er opbygget af siliciumkrystaller, er tyndfilmssolceller lavet af tyndfilm – et materiale, du måske kan huske fra displayet på din gamle lommeregner.
Og materialevalget giver nogle markante kvaliteter. Det er nemlig tyndfilmen, der gør tyndfilmssolceller både lette og fleksible, hvilket giver dem den fordel, at de kan tilpasses mange forskellige forhold. Samtidig gør tyndfilmen også, at lyset har endnu nemmere ved at trænge igennem, hvorfor de har en god ydeevne under skiftende vejrforhold.
Endelig betyder materialet tilmed, at produktionsomkostningerne er relativt lave. Dette bevirker, at tyndfilmssolceller er billigere end f.eks. monokrystallinske solceller.
Dog lider de under samme udfordring som de polykrystallinske solceller – nemlig deres lave effektivitet. Med tyndfilmssolceller kan du kun forvente en effektivitet på 7-13%.
Hvis du går særlig meget op i æstetik, skal du måske overveje et solcelletag – også kaldt bygningsintegrerede solceller.
Et solcelletag er en løsning, hvor solcellerne integreres direkte i taget frem for i paneler ovenpå taget, som det foregår med almindelige solceller. Det giver et mere strømlinet og elegant udtryk, og for de store æstetikere kan dette være en vigtig faktor.
Den forbedrede æstetik kommer dog med en pris. Både i form af prisen i kroner og øre – hvor solcelletag typisk er 25% dyrere – men også i form af en forringet effektivitet. Sammenlignet med almindelige monokrystallinske solceller er et solcelletag typisk 5-15% mindre effektivt.
Har du en carport ved din bolig, er dette et helt oplagt sted at anlægge solceller. Uanset om det vil udgøre dine første solcellepaneler, eller om det er et supplement, er carporten et ideelt sted til placering af solceller.
På den måde gør du også din carport multifunktionel, så den udover at beskytte din bil mod vind og vejr, også bliver en kilde til grøn og gratis solenergi.
Prisen på en carport med solceller afhænger selvfølgelig af, hvor stor carporten er, og hvilken kvalitet solcellerne har.
Er du stadig ikke helt sikker på, hvilken type solcelle du skal vælge?
Netop derfor har vi skrevet en længere guide til de forskellige typer af solceller – herunder med information om de nyere varianter af monokrystallinske solceller, henholdsvis Back Contact, Half-cut og Shingled Cell.
Du får samtidig nogle generelle tips og tricks til, hvordan du tilgår udvælgelsesprocessen, og hvad du skal være særlig opmærksom på i forhold til denne hurtigt udviklende teknologi.
Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.
Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.
Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.
Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader.
Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.
Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.
Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.
Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.
Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.
Vores egne produkter har markedets længste garantier. Vores 1KOMMA5° 3.0 solcellepaneler har 30 års ydelses- og produktgaranti. Vores 1KOMMA5° inverter har 15 års produktgaranti. Og vores 1KOMMA5° batteri har 12 års produktgaranti.
Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.
1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.
I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.
Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.
Med solceller vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placeret, og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.
Med Heartbeat og Energy Trader kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.