Produkter
Få hjælp
Om 1,5°
Om 1,5°
Vores partnere
Presse & Artikler
Om 1,5°
Erhverv
Erhverv
Erhverv
Produkter
Få hjælp
Om 1,5°
Om 1,5°
Vores partnere
Presse & Artikler
Om 1,5°
Erhverv
Erhverv
Erhverv
Vinteren er den årstid, hvor solceller producerer mindst strøm. Det er ca. 7% af den årlige mængde strøm, der produceres fra december til februar.
Et solcelleanlæg, der årligt producerer 6.000 kWh, vil altså producere 420 kWh i vintermånederne.
Grunden til den lavere produktion om vinteren skal findes i kortere dage, ustadigt vejr, sne på panelerne samt i, at solen står lavere på himlen.
Heartbeat kan hjælpe med at udnytte vinterproduktionen mere intelligent.
Vi kender alle de danske vintre; dagene er korte, og vi er heldige, hvis vi får bare fem timers solskin om dagen. Men selvom det ikke lyder af specielt meget, producerer solcellerne altså stadig grøn energi på de korte og kolde dage.
Solceller producerer nemlig 7% af den årlige mængde producerede strøm om vinteren.
Til venstre har vi lavet en overskuelig grafik, der viser strømproduktionen af solceller fordelt på årstider.
Solceller producerer altså 7% af den samlede strøm om vinteren, mens der produceres 42% i sommermånederne. Selvom solceller producerer strøm om vinteren, er de langt fra selvforsynende. Fra november til februar er som udgangspunkt de måneder om året, hvor solcellerne producerer mindst strøm.
På grafikken er det dog tydeligt, at dette hurtigt vender i foråret, hvor solcellerne igen producerer nok strøm til næsten at dække husstandens forbrug.

Hvor meget strøm dit solcelleanlæg helt præcist producerer om vinteren, afhænger naturligvis af anlæggets størrelse, og hvordan vinterens vejr arter sig. Men med viden om, at det normalt er omkring 7% af årets samlede produktion, der produceres i vintermånederne, kan du få en god fornemmelse af, hvad du kan forvente.
I grafikken kan du se, hvordan produktionen fra solcellerne om vinteren konsekvent ligger et stykke under, hvad man kan forvente på en dejlig, dansk sommerdag.
Lad os tage et eksempel: Hvis du har et solcelleanlæg, der producerer 6.000 kWh om året, kan du forvente, at anlægget vil producere cirka 420 kWh i vintermånederne (6.000 kWh * 0,07).
Det betyder, at selvom produktionen er lavere om vinteren end om sommeren, bidrager solcellerne stadig med en betydelig mængde solenergi, som kan dække en del af din husstandsforbrug over vinteren.

Nej, er det helt korte svar på det spørgsmål. Dit strømforbrug skal være helt utroligt lavt, før solcellerne vil kunne dække forbruget om vinteren – særligt fordi de fleste bruger endnu mere strøm om vinteren. Typisk er elforbruget i et nordeuropæisk hjem omkring 1,2-1,5 gange større om vinteren end om sommeren.
Læs mere: Hvor meget strøm bruger en familie?
Det er dog vigtigt at påpege, at solceller stadig kan være en værdifuld kilde til grøn energi i vintermånederne og kan bidrage til at reducere energiomkostningerne. Specielt hvis du har en batteribank, hvor du kan lagre den energi, der bliver høstet midt på dagen, hvor du typisk ikke er hjemme. En anden måde, hvorpå du kan tackle denne sæsonvariation, er ved at supplere dit solcelleanlæg med intelligent energistyring såsom Heartbeat.
Hvad er en batteribank?
En batteribank fungerer som et slags energidepot til dit hjem. Når dine solceller eller elnettet producerer mere strøm, end du bruger i øjeblikket, bliver overskydende energi gemt i batteribanken til senere brug.
På den måde kan du få mest muligt ud af den energi, du selv producerer, og reducere behovet for at trække strøm fra elnettet. Det giver dig ikke kun økonomiske besparelser, men også en højere grad af selvforsyning.
Læs mere: Alt du skal vide om batteribanker
Hvad kan du få ud af Heartbeat?
Kort fortalt har Heartbeat den smarte funktion, at den automatisk køber strøm fra elnettet, når priserne er lavest i løbet af døgnet. Den billige strøm er derefter klar til brug i dagtimerne, når behovet er størst, og priserne typisk er højere.
Med Heartbeat tilbyder vi ikke blot en løsning på udfordringerne ved solcelleproduktion om vinteren, men også en innovativ tilgang til energilagring, der sætter dig i førersædet på rejsen mod en grønnere og mere bæredygtig fremtid.
Om vinteren producerer solceller markant mindre strøm på grund af kortere dage, lavere solhøjde og mere ustadigt vejr. Netop derfor giver det ekstra mening at bruge Heartbeat, som hjælper dig med at få mest muligt ud af den energi, der trods alt produceres.
Intelligent forbrugsstyring: Når timerne med sollys er begrænsede, bliver det afgørende at flytte dit strømforbrug til de tidspunkter, hvor solcellerne faktisk producerer. Heartbeat bruger vejrudsigter, elpriser og dit eget forbrugsmønster til at styre, hvornår f.eks. varmepumpen eller opladning af elbilen kører. På den måde udnyttes selv de små solproduktioner optimalt.
Batterioptimering: I vintermånederne er batteriets rolle endnu vigtigere. Heartbeat sørger for, at dit batteri oplades på de rigtige tidspunkter – typisk midt på dagen, når solen står højest – og aflades, når du har mest brug for strøm om morgenen eller aftenen. Det gør dig mindre afhængig af at købe dyr strøm på de tidspunkter, hvor priserne ofte topper.
Energy Trader: Om vinteren er der overskydende produktion på nogle dage og meget lidt på andre. Med Heartbeats Energy Trader-funktion kan overskud sælges, når prisen er høj, eller lagres til senere brug. Det giver ekstra værdi i en tid, hvor hver kilowatt-time tæller.
Maksimalt udbytte trods lav produktion: Kort sagt hjælper Heartbeat dig med at udnytte din vinterproduktion mere intelligent: Den strøm, du producerer, bliver brugt på de mest fordelagtige tidspunkter, og din økonomi holdes i balance, selvom solen står lavt og dagene er korte.

At solceller yder mindre i vintermånederne, skyldes flere forhold, som tilsammen har stor betydning for produktionen:
Kortere dage: Om vinteren er dagene betydeligt kortere end om sommeren. Det giver ganske enkelt færre timer, hvor anlægget kan producere strøm, og derfor bliver det daglige gennemsnit lavere.
Solen står lavere på himlen: Solens vinkel ændrer sig markant med årstiderne. I vinterhalvåret står solen meget lavere, selv midt på dagen, hvilket betyder, at solens stråler rammer panelerne mere skråt. Jo mere indirekte sollys, desto lavere effektivitet i solcellerne – og derfor falder produktionen yderligere i forhold til sommeren, hvor solen står højt på himlen.
Ustadigt vejr: Vintermånederne byder på mere overskyet og ustadigt vejr, hvilket mindsker solindstrålingen. Selvom solceller stadig producerer på overskyede dage, er effekten væsentligt lavere.Læs også: Virker mine solceller, når det er overskyet?
Sne på panelerne: Sne kan lægge sig oven på solcellerne og blokere for solens stråler. Et tyndt lag sne slipper ofte lidt lys igennem, så anlægget kan producere en smule energi. Men ved større snemængder producerer anlægget ikke nævneværdig strøm, indtil panelerne er ryddet eller sneen smelter væk.
Det er dog vigtigt at huske, at solcelleanlæg altid dimensioneres til at tage højde for sæsonudsving – den lavere vinterproduktion opvejes af de markant højere produktionstal i sommerhalvåret.

Når man ved, at solceller er mindst effektive om vinteren, kan man måske gøre sig den overvejelse, om det overhovedet kan betale sig at investere i solceller om vinteren, eller om det giver bedre mening at vente til de lunere måneder.
Der findes et gammelt kinesisk ordsprog, som siger: Det bedste tidspunkt at plante et træ var for 20 år siden. Det næstbedste tidspunkt er nu.
Og det samme gør sig faktisk på en måde gældende med solceller. Hvis du allerede nu ved, at du gerne vil med på rejsen mod en grønnere fremtid, vil du blot gå glip af de besparelser, du kunne have fået, hvis du venter med at installere solceller
At der ikke er meget sol i vintermånederne, er som nævnt ikke ensbetydende med, at du ikke høster fordelene ved at investere i et solcelleanlæg. Hver solstråle, der rammer panelerne, bidrager til at dække dit energibehov og reducerer din afhængighed af det traditionelle elnet.
Og med intelligent energistyring kan du ovenikøbet automatisk oplade din batteribank med billig strøm fra elnettet i løbet af natten.





Priser og omtale i medier.
Det skal ikke være svært at gøre en forskel for klimaet og din økonomi. Vi gør vedvarende energi nemt ved at tage dig i hånden fra tanke til handling – uden at du skal løfte en finger.
Overvejer du at investere i et intelligent energisystem? Vi hjælper dig med at skræddersy det perfekte energisystem til dit hjem, så du er sikret den grønneste og billigste energi muligt.
Vi hjælper med papirarbejdet og står altid klar med personlig rådgivning. Uanset om du har spørgsmål eller brug for service, kan du altid regne med vores hjælp.
Vi sikrer en gnidningsfri levering og installation af dit skræddersyede energisystem. Fra dag ét kan du høste fordelene ved billig og grøn energi i dit hjem.
Der kan være mange spørgsmål som melder sig, når det handler om at optimere sit hjem med bæredygtig energi. Vi giver svar på nogle af dem her.
Du kan også ringe til os på +45 7020 7474.
Heartbeat er den nemme måde at optimere sit energiforbrug. Det sikrer, at du får den lavest mulige elregning, at du tjener mest muligt på din overskydende strøm og at du bidrager til et mere stabiliseret elnet.
Heartbeat tilkobles til elbørsen, vejrudsigten og alle dine grønne enheder i husstanden. Gennem sin kunstige intelligens og avancerede algoritmer, analyseres dit forbrug, så dit udbytte og dine besparelser kan maksimeres. Dette koncept kalder vi Energy Trader, og det kan du læse mere om her: www.1komma5.dk/heartbeat/energy-trader.
Når du får solceller el. andet fra 1KOMMA5° Danmark, bliver dit anlæg opsat af landets førende håndværkere og elektrikere. Travlheden kan variere, men målsætningen er altid at gøre det hurtigst muligt.
Montagen af dine solceller sker efter aftale med dig, men det plejer at være omkring 2-3 uger efter dit køb.
Vores elektrikere står for at tilslutte din inverter og batteribank, samt færdigmelde solcelleanlægget, når det er færdiginstalleret. De er alle autoriserede el-installatører og erfarne indenfor installationen af solcelleanlæg. Elinstallationen plejer, som regel, at ske 2-3 uger efter dine solceller er blevet monteret.
Den typiske periode fra bestilling til installation vil altså tage 4-6 uger. Vær opmærksom på, at der kan være særlige forhold, der udskyder specifikke projekter. Dette vil din rådgiver kunne uddybe.
Hos 1KOMMA5° Danmark, har vi markedets absolut bedste garantier. Det gælder både vores intelligente energistyring med Heartbeat, men også vores solceller, invertere, batteribank, m.v.
Vores egne produkter har markedets længste garantier. Vores 1KOMMA5° 3.0 solcellepaneler har 30 års ydelses- og produktgaranti. Vores 1KOMMA5° inverter har 15 års produktgaranti. Og vores 1KOMMA5° batteri har 12 års produktgaranti.
Inverteren er ofte en enhed, man skal erstatte halvvejs i anlæggets levetid, men det skal du ikke tænke på hos 1KOMMA5° Danmark. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, mikroinvertere fra amerikanske Enphase (som har opfundet mikroinverteren). De er de bedste på markedet inden for invertere, og de tilbyder hele 25 års produkt-, service- og ydelsesgaranti. Deres batteribank har sågar en unik produktgaranti på 15 år, hvilket også er en markedsførende garanti.
1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S. Vi har leveret solcelleløsninger til private husstande og erhverv i Danmark siden 2011, og vi har opsat over 6.000 private solcelleanlæg og 550 erhvervsanlæg.
I juni 2023, blev vi en del af den tyske CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og er siden da blevet til den officielle danske afdeling af 1KOMMA5°. Som 1KOMMA5° Danmark, er vores muligheder for at bidrage til et grønnere Danmark blevet endnu større. Dette har vi en vision om at gøre gennem grøn energi, der er produceret med fokus på etik og bæredygtighed.
Vi tilbyder kvalitetsløsninger inden for solceller, invertere, batteribank, ladestandere, varmepumper og intelligent energistyring. Vores produktportefølje har et gennemgående tema: kvalitet og bæredygtighed. Med 1KOMMA5° kan du altså være sikker på de bedste produkter på markedet, uden at du skal gå på kompromis med produktionsforholdene.
Med solceller vil de fleste kunne spare op til 70% på deres elregning. Dette kommer dog an på, hvordan dine tagflader er placeret, og hvordan anlægget dimensioneres. Dertil vil der også være et par tusinde kroners gevinst pr. år ved salg af overskydende elproduktion.
Med Heartbeat og Energy Trader kan du også udnytte dit anlægs batterikapacitet til at optimere dit energiforbrug – helt automatisk.